Hvad er IP?
IP står for Internet Protocol, og det er den måde, computere kommunikerer på online. Den tildeler adresser til hver computer, så de kan sende og modtage data. En IP-adresse ser ud som et sæt tal adskilt af punktum, sådan her: 192.168.0.1. Hver enhed, der er forbundet til internettet, har sin egen unikke IP-adresse, og den gør det muligt for computere at kommunikere med hinanden og få adgang til hjemmesider over hele verden.
Hvordan fungerer IP?
Hovedformålet med at bruge en IP-adresse er at lokalisere og identificere enheder på et netværk. IP-adressen indeholder to dele - netværksdelen, som identificerer det netværk, hvor enheden er placeret (f.eks. 192), og værtsdelen, som identificerer en bestemt enhed i det netværk (f.eks. 168). Når du indtaster en IP-adresse i din browser, sender den en anmodning til den pågældende enhed og beder om data fra det pågældende sted. Det svar, der kommer tilbage, indeholder alle de oplysninger, du har bedt om, og de vises derefter i dit browservindue som en webside eller en anden type fil.
Hvad er de forskellige typer af IP-protokoller?
Der findes flere forskellige typer protokoller, som bruges sammen med IP-adresser, f.eks. TCP/IP (Transmission Control Protocol/Internet Protocol), UDP (User Datagram Protocol), ICMP (Internet Control Message Protocol) og IPv6 (Internet Protocol Version 6). Hver protokol giver forskellige niveauer af funktionalitet, afhængigt af hvad du prøver at gøre, f.eks. at sende filer eller få adgang til websider.
Hvordan ændres en IP-adresse?
Din computers IP-adresse kan ændre sig afhængigt af flere faktorer, f.eks. når du opretter forbindelse til nye netværk, eller når din internetudbyder opdaterer sine routingtabeller, eller når du bruger en proxyserver eller en VPN-tjeneste. Det kan skabe forvirring, hvis du prøver at fejlfinde problemer med din forbindelse, eller hvis du prøver at få adgang til ressourcer på et andet netværk, som kun tillader bestemte intervaller af eksterne IP'er (internetprotokoller) gennem deres firewalls.
Hvad er DHCP (Dynamic Host Configuration Protocol)?
DHCP står for Dynamic Host Configuration Protocol, og det bruges af de fleste moderne netværk til at tildele kortvarige dynamiske adresser kaldet »leases« til klienter, der forbinder dem via Ethernet- eller Wi-Fi-forbindelser. Det giver mulighed for samme subnetmaske/gateway/DNS (Domain Name System)-serverkonfiguration for alle brugere, der opretter forbindelse ved hjælp af DHCP-leases, hvilket betyder, at der er mindre manuel opsætning involveret, når nogen tilslutter sig et nyt netværk, end hvis hver bruger havde sin egen statisk tildelte unikke adresse fra en administrator et andet sted i organisationens IT-afdeling(er).
Hvad er NAT (Network Address Translation)?
NAT står for Network Address Translation, og det bruges til at lade flere enheder på det samme lokale netværk dele en enkelt offentlig IP-adresse. Det er nyttigt for at give et vist sikkerhedslag og hjælpe netværk med at bevare det begrænsede antal IP-adresser, der er tilgængelige via IPv4. Når en ekstern kilde forsøger at kontakte en intern enhed, oversætter routeren den offentlige IP-adresse til en privat IP-adresse, så anmodningen kan leveres korrekt.
Hvad er subnetting?
Subnetting er en måde at skabe mindre netværk ud fra store netværk ved at opdele dem i mindre segmenter kaldet »subnet«, der hver især har deres egen række af IP-adresser. Hvert subnet kan have forskellige konfigurationer, f.eks. sine egne firewall-regler, som giver mulighed for mere finkornet kontrol over, hvilke data der kan passere, og hvor de skal hen. Subnet giver også organisationer mulighed for bedre at styre deres netværk, hvilket gør det lettere at spore eventuelle problemer, der kan opstå på grund af blokeret eller omdirigeret trafik.
Hvad er statiske og dynamiske IP-adresser?
En statisk IP-adresse er en, der forbliver konstant, mens en dynamisk IP-adresse ændres, hver gang du opretter forbindelse til internettet. Statiske adresser tildeles normalt af ISP'er (internetudbydere) og bruges til servere eller andre tjenester som f.eks. hosting af hjemmesider eller kørsel af FTP-tjenester (File Transfer Protocol). Dynamiske adresser tildeles typisk individuelle brugere, når de opretter forbindelse til deres internetudbyders netværk, og de forbliver normalt aktive, indtil brugeren enten afbryder forbindelsen til netværket, eller indtil lejemålet udløber.
Hvorfor har vi brug for statiske IP-adresser?
Statiske IP-adresser er nødvendige for visse applikationer og tjenester, f.eks. hosting af hjemmesider eller drift af spilservere. De gør det lettere for kunderne at oprette forbindelse, da de ikke behøver at holde styr på at skifte IP-adresse, hver gang de går ind på noget online. Derudover kan statiske IP'er være en fordel, hvis du vil have, at din computer eller server altid skal kunne nås online med sit domænenavn, især hvis du vil have, at folk, der kender dit domænenavn (men ikke din nøjagtige IP), skal kunne få adgang til den når som helst.
Hvad er et VPN (virtuelt privat netværk)?
Et virtuelt privat netværk (VPN) er en privat netværksforbindelse, der giver brugerne mulighed for at oprette sikker forbindelse til eksterne netværk over det offentlige internet. Det giver en sikker tunnel mellem to slutpunkter, normalt din computer og serveren for den tjeneste, du opretter forbindelse til, ved at bruge krypteringsprotokoller som SSL (Secure Socket Layer) eller HTTPS (HTTP Secure). Dette skaber et ekstra sikkerhedslag, da alle dine data, der sendes over denne forbindelse, bliver krypteret, før de sendes over det offentlige internet. Det gør det også sværere for tredjeparter at udspionere dine internetaktiviteter.
Hvad er DNS (Domain Name System)?
DNS står for Domain Name System, og det er et system, der bruges til at oversætte domænenavne (som www.example.com) til IP-adresser, der kan læses af computere på internettet (som 192.168.0.1). Hver gang du besøger en hjemmeside, skal din browser først finde den tilhørende IP-adresse, før den kan etablere en forbindelse og vise indholdet i dit browservindue. DNS-serverne sørger for denne mapping mellem domænenavne og IP-adresser, så du ikke behøver at huske hver enkelt manuelt, hver gang du vil have adgang til noget online.
Hvilken slags firewall-beskyttelse har jeg brug for, når jeg bruger IP?
Det er vigtigt altid at have en form for firewallbeskyttelse, når du bruger en IP-adresse, så uautoriserede brugere ikke kan få adgang til følsomme data eller ressourcer på dit netværk uden tilladelse fra autoriserede administratorer, især hvis du opretter forbindelse uden for kontoret/hjemmet med en ubeskyttet forbindelse som f.eks. wi-fi-hotspots eller offentlige netværk, hvor hackere kan være til stede og forsøge at opsnappe trafik til ondsindede formål. Det er bedste praksis for virksomheder og organisationer, der har denne type forbindelser, at bruge ekstra lag som f.eks. systemer til forebyggelse af indtrængen (IPS), proxyservere og to-faktor-autentificering, hvor det er muligt, selv når de er hjemme eller på rejse i udlandet, for altid at holde deres data sikre og trygge.
