Hvad er spoofing?
Spoofing er en type cyberangreb, der indebærer, at man udgiver sig for at være en computer, enhed eller bruger for at få adgang til beskyttede oplysninger eller systemer. Angriberen kan bruge forskellige metoder som spoofing af IP-adresser, spoofing af domænenavne og spoofing af e-mails. I nogle tilfælde kan angriberen endda bruge en teknik, der kaldes "social engineering", til at få kontrol over målets konto.
Hvad betyder IP-adresse-spoofing?
Spoofing af IP-adresser betyder, at angriberen bruger en anden IP-adresse end sin egen for at skjule sin identitet eller for at få adgang til andres data. Når der sendes ondsindede datapakker, kan det være svært for sikkerhedsteams at se, hvor pakkerne kommer fra, hvis angriberen bruger en IP-adresse, der ligner eller er identisk med en legitim adresse.
Hvordan fungerer spoofing af domænenavne?
Spoofing af domænenavne fungerer ved at skabe et domænenavn, der ser legitimt ud, men som i virkeligheden linker tilbage til et ondsindet website, der kontrolleres af hackeren. På den måde kan de sende e-mails med officielt udseende webadresser og narre brugerne til at klikke på dem og udlevere følsomme oplysninger som f.eks. loginoplysninger eller betalingsoplysninger.
Hvordan bruges e-mail-spoofing?
E-mail-spoofing bruges ofte i phishing-angreb, hvor angribere opretter e-mails med realistiske afsendernavne og beskeder, som er designet til at narre brugerne til at udlevere personlige og økonomiske data som f.eks. adgangskoder og kreditkortnumre. Cyberkriminelle bruger ofte disse teknikker til at stjæle penge eller få adgang til fortrolige virksomhedsdata.
Hvad er social engineering?
Social engineering er, når en angriber bruger psykologiske manipulationsteknikker for at få en persons tillid og overbevise dem om at foretage handlinger, der giver adgang til eller afslører fortrolige oplysninger om dem selv eller deres arbejdsgiver. Ofte involverer denne form for angreb falske hjemmesider, hvor brugerne bliver bedt om personlige oplysninger som adgangskoder og bankkontonumre, som derefter høstes til ondsindede formål af cyberkriminelle.
Kan antivirussoftware beskytte mod social engineering-angreb?
Antivirussoftware kan hjælpe med at beskytte mod visse typer angreb, men det kan ikke altid give fuldstændig beskyttelse mod social engineering-angreb, da de i høj grad er afhængige af menneskelig adfærd snarere end tekniske svagheder i softwaredesignet, som antivirusprogrammører leder efter og blokerer. Derfor er det vigtigt for både organisationer og enkeltpersoner at være opmærksomme på potentielle trusler fra social engineering og tage skridt til at afbøde dem gennem uddannelse, træning og ved at have protokoller på plads, der beskriver, hvordan personalet skal reagere, hvis der opdages potentielt ondsindede aktiviteter i deres netværk eller på slutbrugerenheder, der er forbundet via virksomhedsnetværk.
Hvilke andre forholdsregler kan man tage mod forsøg på computerhacking?
Organisationer kan implementere yderligere foranstaltninger som firewalls, IDS (intrusion detection systems) og malwarescannere, som kan opdage mistænkelig netværksaktivitet, før den får for alvorlige konsekvenser. Derudover bør virksomheder regelmæssigt gennemgå de adgangstilladelser, der gives på tværs af deres netværk, så kun de, der har brug for det, har adgang. Det hjælper med at reducere antallet af uautoriserede personer, der kan logge ind på følsomme områder i dit system uden at vide det, hvilket giver cyberkriminelle en nem vej til at få adgang til vigtige filer uden at blive opdaget hurtigt nok. Derudover vil regelmæssige nulstillinger af adgangskoder være med til at sikre, at adgangskoderne altid er sikre, i stedet for at de med tiden bliver ofre for nedslidningsbaserede angreb, hvor angribere forsøger at stjæle gamle adgangskoder fra databaser, der er gemt hos webhosts.
Hvordan finder jeg ud af mere om computersikkerhed?
Computersikkerhedsforanstaltninger er blevet mere og mere komplekse med tiden, både på grund af nye teknologier, men også fordi hackere bliver mere og mere sofistikerede og bruger deres egne teknologier til at blande angrebsvektorer (hvor flere sårbarheder udnyttes samtidig). Det er derfor vigtigt for enhver organisation, der ønsker at beskytte sine aktiver online, at holde sig opdateret om de seneste nyheder/udviklinger i branchen og foretage regelmæssige interne gennemgange/revisioner af sin nuværende opsætning, så potentielle smuthuller bliver synlige med det samme og kan løses, hvis det er nødvendigt.
Er der nogen organisationer, jeg kan kontakte, hvis mit system er blevet hacket?
Ja; hvis du mener, at dit system er blevet hacket, skal du kontakte dit lokale politi og søge råd hos en professionel med speciale i IT-forensikringer, som kan foretage en officiel undersøgelse. Derudover kan du kontakte officielle organer, der har til opgave at regulere onlinesikkerhed, enten i dit land eller internationalt (f.eks. ICANN). Det er altid klogt at have professionel/officiel støtte, når man håndterer sådanne situationer, i betragtning af den meget følsomme karakter af enhver hændelsesrelateret hacking, når man forsøger at løse eventuelle problemer, der rejses under undersøgelsesprocessen.
Hvornår skal jeg tjekke mit computersystem for tegn på kompromittering?
Hvis du bemærker, at der sker noget usædvanligt, mens du bruger din computer, f.eks. at programmer kører uventet, bør du straks undersøge det nærmere, da det kan være tegn på tidligere aktivitet relateret til upålidelige kilder, der forsøger at få adgang til personlige filer/oplysninger, der er gemt i selve enheden. Derudover bør der udføres regelmæssige scanninger med antivirusprogrammer mindst hver måned for at sikre, at der ikke er nogen uventede indtrængere, der udnytter eksisterende sårbarheder på tværs af installationen.
Hvilke typer computere er mest sårbare over for spoofing-angreb?
Alle computere og enheder, der bruger netværksprotokoller som TCP/IP, er sårbare over for spoofing-angreb, selvom det er mere sandsynligt, at stationære og bærbare computere bliver ramt på grund af deres større markedsandel. Enheder, der kører på ældre operativsystemer som Windows XP og Windows Vista, kan også være særligt udsatte, afhængigt af hvor godt disse platforme er designet ud fra et sikkerhedssynspunkt. Derudover kan mobile enheder som tablets og smartphones også blive angrebet, og det er vigtigt at have antivirus-software installeret på dem for at reducere chancerne for, at angrebet lykkes.
Er der nogen risici forbundet med at bruge et offentligt wi-fi-netværk til at få adgang til internettet?
Ja, når man går ind på websider eller tjenester via et usikret offentligt wi-fi-netværk, kan man blive offer for en række potentielle angrebsvektorer; det skyldes, at modstandere potentielt kan lytte med på al udgående/indgående trafik (inklusive følsomme datapakker som loginoplysninger) + indsprøjte ondsindet kode i strømmen for at kapre brugersessioner. Derfor er det altid klogt at forbinde offentlige netværk med enten VPN-applikationer for at kryptere kommunikationen og reducere chancerne for, at angrebet lykkes, eller simpelthen helt undgå at udføre aktiviteter, hvor der overføres personlige/følsomme oplysninger.
Hvad er nogle tips til at beskytte mig selv mod ondsindet software?
Nogle tips til at beskytte sig mod ondsindet software omfatter:
- At holde alle operativsystemer og applikationer opdaterede og anvende sikkerhedsopdateringer i overensstemmelse hermed.
- Installation af antivirussoftware, f.eks. Microsofts Windows Defender, på alle enheder, der har forbindelse til internettet.
- Opsætning af firewalls til at hjælpe med at filtrere potentiel ondsindet trafik fra.
- Lad være med at klikke på mistænkelige links eller åbne vedhæftede filer i e-mails.
- Brug unikke adgangskoder til alle konti, helst dem med to-faktor-autentificering aktiveret.
- Sørg for, at netværksforbindelser altid er sikrede ved at bruge HTTPS, når du går ind på hjemmesider/applikationer.
Hvordan kan cloud-baserede tjenester hjælpe med at holde data sikre?
Cloud-baserede tjenester kan hjælpe med at holde data sikre ved at kryptere de data, der er lagret på deres servere, så kun kunden har adgang til dem. Desuden kan cloud-udbydere overvåge og opdage enhver uautoriseret adgang eller ondsindet aktivitet. Derudover tilbyder de ekstra beskyttelseslag som f.eks. godkendelses- og autorisationsmetoder for at sikre, at kun autoriseret personale har adgang til dataene. De tager også regelmæssigt backup af deres kunders data for at sikre, at deres kunder hurtigt og nemt kan gendanne mistede data, selv om der skulle ske et sikkerhedsbrud.
