Hvad er kryptering?
Kryptering er en metode til at beskytte data og information og gøre dem ulæselige uden en nøgle. Den bruger algoritmer til at kode data, så de kun kan tilgås og forstås af de tiltænkte brugere. Denne teknologi er blevet stadig vigtigere i de senere år, da internettet er blevet en stor del af vores liv, og populariteten af netbank, shopping og kommunikation er vokset. Kryptering kan bruges til at beskytte e-mails, kreditkortnumre, webbrowsing-aktiviteter, virksomhedsnetværk og meget mere, når de sendes over internettet eller gemmes på en harddisk. Det hjælper også med at beskytte mod malware, virus, phishing-angreb, identitetstyveri og anden cyberkriminalitet.
Hvad er nogle almindelige former for kryptering?
De to hovedtyper af kryptering er symmetrisk nøglekryptering (også kendt som privat nøgle eller hemmelig nøgle) og offentlig nøglekryptering (også kendt som asymmetrisk kryptering). Kryptering med symmetrisk nøgle bruger en enkelt nøgle til både kryptering og dekryptering; denne nøgle skal forblive privat for at sikre sikkerheden. Kryptering med offentlig nøgle bruger to nøgler - en til at kryptere information, som deles offentligt med alle, der har brug for det via deres digitale certifikat eller ID; og en til at dekryptere information, der sendes tilbage til dem - som skal forblive privat. En anden form for krypteringsalgoritme kaldes hashing, som konverterer input til en uforståelig streng, der ikke kan vendes om, men som stadig kan bruges til at verificere ægthed eller integritet af data.
Hvordan fungerer kryptering?
Kryptering fungerer ved at kryptere data ved hjælp af en algoritme kendt som en »encoder«, der omdanner klartekst til ciphertext (en række tilfældige tegn). For at afkode cifferteksten igen kræves en »dekoder«, som fører den krypterede meddelelse tilbage til læsbar tekstform ved hjælp af en anden algoritme med det samme sæt dekrypteringsregler anvendt i omvendt rækkefølge. Denne proces sikrer, at kun autoriserede parter kan læse den oprindelige besked, da kun de har den nødvendige dekoder til at dechifrere den korrekt.
Hvad er almindelige anvendelser af kryptering?
Kryptering spiller en vigtig rolle for vores sikkerhed på nettet, da den beskytter mod cyberkriminelle, der kan stjæle vores følsomme data som f.eks. adgangskoder eller bankoplysninger, uden at vi ved det. Det har også andre anvendelser som f.eks. sikring af Wi-Fi-netværk, beskyttelse af downloads via peer-to-peer-netværk, kryptering af e-mails og websitetrafik, så kommunikationen forbliver privat, og sikring af onlinebetalinger i e-handelsbutikker, hvor kunderne indtaster deres personlige og økonomiske oplysninger under betalingsprocessen. Derudover kræver nogle regeringer, at al kommunikation mellem borgere inden for deres grænser skal være krypteret af hensyn til privatlivets fred.
Hvad er fordelene ved at bruge kryptering?
En stor fordel ved at kryptere data er at forbedre sikkerheden ved at sikre, at kun dem, der har adgang til de hemmelige nøgler, har adgang til indholdet. Med stærke krypteringsprotokoller på plads vil uautoriserede brugere ikke engang vide, hvilken type data der er beskyttet, og slet ikke hvordan de er kodet og sikret mod ondsindede aktører som hackere og identitetstyve. Hvis en del af den krypterede besked blev opsnappet, før den nåede frem til den tilsigtede destination, ville der stadig ikke være nogen værdi, fordi de ikke ville have den rette nøgle til at dekryptere den. En anden fordel er øget fortrolighed omkring følsom kommunikation, da kun indehaverne af de respektive nøgler (f.eks. afsender/modtager) vil kunne se indholdet uden indblanding fra tredjeparter uden for denne sikre udveksling.
Hvilken slags kodesprog skal jeg bruge, når jeg krypterer min kode?
Det mest populære sprog til implementering af kryptografi er C++, da det indeholder funktioner til komplekse regneoperationer som eksponentiering (bruges i RSA), arbejde med store heltal (bruges i Diffie-Hellman Key Exchange), hashfunktioner (SHA256 og SHA512) osv. og samtidig opretholder en god ydeevne, selv på enheder med lav effekt som indlejrede systemer eller mobiltelefoner. Andre sprog som Java har også biblioteker til kryptografiske operationer, men de er måske ikke så effektive som C++-implementeringer på grund af krav om højt hukommelsesforbrug til garbage collection-rutiner, der udløses, når man har med store tal at gøre under beregninger, der er involveret i almindelige operationer som DHKE- eller RSA-kodnings-/afkodningsprocesser. Derudover er Python blevet mere og mere populært blandt udviklere på grund af den lette indlæringskurve kombineret med kraftfulde biblioteker, hvilket gør det til det perfekte valg til hurtig prototyping af applikationer, der indeholder kryptografiske komponenter, herunder password-hashing-algoritmer som bcrypt og scrypt blandt andre.
Hvilken type kryptering skal jeg bruge?
Den type krypteringsprotokol, du vælger til at beskytte dine data og oplysninger, afhænger af flere faktorer. Hvis hastighed f.eks. er et vigtigt krav, kan en symmetrisk nøglealgoritme være mere velegnet, da den giver mulighed for højtydende adgangs- og dekrypteringsindstillinger til applikationer, hvor dekodning i realtid er nødvendig, f.eks. streaming af medier eller VoIP. Asymmetriske nøglealgoritmer som RSA (Rivest-Shamir-Adleman) er dog bedre egnet til opgaver, der involverer højere sikkerhedsstandarder; selvom denne teknologi er langsommere i ydeevne, giver den meget større beskyttelse på grund af dens to forskellige nøgler til kryptering og dekryptering af meddelelser, der forhindrer andre i at opsnappe dem, før de når deres destination. Derudover kan hashing-algoritmen bruges, når det vigtigste er at verificere dataenes integritet i stedet for at skjule deres indhold; denne metode er især velegnet i situationer, hvor krypterede data hurtigt skal kontrolleres i forhold til versioner, der er gemt andre steder.
Hvad er forskellen på kryptering og hashing?
Den største forskel mellem kryptering og hashing ligger i formålet med deres brug; mens kryptering bruges til at gøre data ulæselige for uautoriserede brugere, samtidig med at autoriserede parter kan afkode dem, bruges hashing primært til at verificere deres integritet. Med kryptering skal en nøgle holdes privat og sikker, så følsomme oplysninger kan beskyttes under den; med hashing er det producerede output imidlertid kun relateret til de data, det blev skabt ud fra, hvilket betyder, at der ikke er behov for en hemmelig nøgle. Med andre ord giver kryptering fortrolighed, mens hashing giver sikkerhed for, at en fil ikke er blevet ændret eller manipuleret med, siden den blev oprettet. Da hash-baseret teknologi er baseret på irreversible algoritmer, som krypterer data på en uforudsigelig måde, bruges hash også som en måde at »maskere« legitimationsoplysninger på, når de gemmes i en database (f.eks. salted-hashing).
Hvorfor skal jeg bruge kryptering?
Det er vigtigt at holde dine data sikre, så hvis du sender følsomme oplysninger som kreditkortnumre, bankkontooplysninger, adgangskoder eller fortrolige optegnelser over internettet, bør du bruge kryptering. Det sikrer, at en ondsindet tredjepart ikke kan opsnappe disse private oplysninger og bruge dem til egen vinding. Det forhindrer også, at nogen, der læser dine e-mails eller chatbeskeder, kan se indholdet i klartekst - de vil kun se en uforståelig krypteret kodestreng i stedet.
Hvad skal jeg gøre for at sikre, at mine data er fuldt krypterede?
Når du beskytter dine fortrolige data med kryptering, er det vigtigt at tage visse skridt for at sikre dem. For det første bør du vælge en pålidelig krypteringsalgoritme som AES, RSA eller ElGamal - som alle giver stærke sikkerhedsforanstaltninger og er accepteret af statslige regler og standardiseringsmyndigheder verden over. For det andet bør du bruge lange adgangskoder, når du vælger dine krypteringsnøgler, og sørge for, at de indeholder tilfældige tegn, da det gør dem sværere at gætte. Endelig skal du sørge for at tage en sikkerhedskopi af alle filer, der er krypteret, hvis der går noget galt med den oprindelige fil, eller hvis du mister adgangen til dine dekrypteringsnøgler.
