Fire brugertilstande, så du kan bruge den, som du vil
Se opskrifterne, mens du laver mad, tjek dine feeds fra sociale netværk, mens du spiser, og se film, mens du træner. Yoga Tab 3 Plus er designet til at passe ind i din livsstil, og dens innovative design giver dig flere måder at bruge den på. Stil den op, hold den, vip den, eller hæng den op.
Dit personlige tv
Hvis du elsker film og tv, er Yoga Tab 3 Plus lige noget for dig. Den har en fantastisk skærm, lang batteridriftstid og JBL-højttalere i biografkvalitet, så den er perfekt til at se film og serier på. Den er utroligt nem at have med, så du kan se film og serie, når og hvor du vil, og det er slut med at kæmpe om fjernbetjeningen.
Forbedret farveteknologi
Med den indbyggede Technicolor Color Enhance-teknologi er Yoga Tab 3 Plus perfekt til intense spil og detaljerede videoer. Den har en bred synsvinkel, 10,1" QHD-skærm (Quad High Definition) med IPS (In-Plane Switching), så du får skarpe billeder og en bedre oplevelse, uanset vinklen og de omgivende lysforhold.
Del med vennerne
Del dine yndlingsfilm eller YouTube-videoer med vennerne ved hjælp af Lenovo Media Cast. Vis telefonens skærm trådløst på Yoga Tab 3 Plus, når du har brug for en større skærm. Eller du kan udnytte de kraftige højttalere via Bluetooth, hvis du vil afspille musik fra telefoner eller bærbare computere med en god lydoplevelse.
Komplet lydoplevelse med Cinematic Moving Audio
Yoga Tab 3 Plus har en biograflignende lyd, som du sjældent får på andre tablets. De fire integrerede, fremadrettede JBL-højttalere og en kraftig og intens Dolby Atmos-lyd giver højere, tydeligere og mere dynamisk lyd, der omslutter dig og sætter dig i centrum for handlingen – selv uden hovedtelefoner!
Meget lang batteridriftstid
Med den fremragende batteridriftstid holder Yoga Tab 3 Plus ud lige så længe som dig. Med op til 18 timer på én opladning er det nok til at se to sæsoner af din yndlings-tv-serie fra start til slut. Faktisk er batteriet så effektivt, at det også kan bruges som en powerbank, du kan have med dig, så du kan oplade alle dine andre enheder. Desuden sikrer den medfølgende lynoplader på 24 W, at den hurtigt bliver klar igen.
Elegant og sikker
Når det gælder god stil, er Yoga Tab 3 Plus helt i front. Den fås i pumasort med en struktureret og læderlignende finish, et robust metalkabinet og støttefod. Det er ikke kun materialerne, der gør Tab 3 holdbar – den er også stænksikker, så du kan bruge den, uden at du skal være bange for, om den bliver lidt våd.